Rema1000 Mini SIF Cup i Strib for U9
Efter et par års fravær deltog drengene fra årgang 2014 i Rema 1000 Mini SIF Cup i Strib - og sikke en dag for de 13 krigere fra Arkonavej.
Som de første drenge fra U9, mødtes 6 morgenfriske ØB Lions (Adam, Amin, Buster, Johan, Milan og Normann) mødtes kl 8.00 til en ny dag med stævne og hårde kampe mod stærke modstandere. Fokusområder var fight, mod og aldrig give op. Indledende runde startede skidt med 3 nederlag, hvor ØB Lions var chanceløse. Den sidste kamp i puljen var afgørende for om de kom i B-slutspil eller om de skulle spille en kamp om sidstepladsen. ØB Lions var forvandlet til helt nyt hold og slog overlegent deres modstander og kom derfor i B-slutspil, hvor semifinalemodstanderen var hjemmeholdet Strib.
Men stærk indsats fra alle 6 drenge, hvor de kom tilbage i kampen, efter de var bagud og måtte ud i forlænget spilletid og til sidst i straffesparkskonkurrence. 3 sikre spark blev sendt af sted og pludselig var drengene i finalen. De voksede alle 10 cm efter den sejr.
I finalen ventede Dalby som slog ØB Lions 3-0 indledende runde. Endnu engang lykkedes det ØB at fighte sig til sejr efter målløs kamp i ordinær tid, forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Værd at bemærke: Ingen ØBere brændte i begge straffesparkskonkurrencer og alle 6 børn sparkede boldene sikkert i mål. Dårlig start blev forvandlet til fantastisk dag for ØB Lions. Super trænerarbejde af dagens træner - Kristian.
I løbet af formiddagen kom ØB Tigers (Aksel, Bertram, Cassis, Elias, Laurits, Magnus og Wildan. Fokusområder fra dagens træner; Spille som et hold, orientering med/uden bold, vise mod og afslutte fra distancen. Det blev til mange tætte kampe i indledende runde. Efter fintælling kom drengene til B-slutspilspulje, hvor gode hold ventede på drengene. Endnu engang var det tætte kampe i B-finalepuljen. Dagens fight rakte til en flot 2.plads i B-finalepuljen. Træner Merih var meget tilfreds med drengenes indstilling og tilgang til kampene.
Stolte drenge fra både ØB Lions og Tigers blev hyldet i den store Hal, hvor løb æresrunder i mørk hal med diskolys og til tonerne af Tobias Rahim. Ingen tvivl om at de vil huske dagen mange år frem. For næsten alle børn var det første bekendtskab med stævnet i Strib.
Forældrene var gode til at støtte og heppe på alle børn - også modstanderne, når der blev scoret et flot mål eller udført en lækker detaljer. Enkelte kvindelige forældre noterede også et par ting fra stævnet, som kan være med til at udvikle ØB Indestævne i 2024.
Tilfreds træner team siger tak for en god søndag i Strib.