Menu

Omstrukturering - ØB Ungdom

image
FMR
14. august 2024 kl. 16:47

Omstrukturering ØB Ungdom – Efterår 2024

 

Børnetallet i ØB er stort, hvilket er fantastisk. De fleste af os har været med i mange år, og har set dette segment vokse støt. Og i fremtiden skal dette fortsætte. Men det kræver nogle tiltag som jeg ser det i dag. Vi skal udvikle i klubben, ikke afvikle og hvile på laurbærrene.

I dag er der en formand for alle børn & unge i ØB. Fremover skal denne post deles i 3, med hver deres sektion/område. Titlen som Ungdomsformand skal ikke længere benyttes fremadrettet.

Mikroleder – FBB til og med U8

Børneleder – U9 til og med U12

Ungdomsleder – U13 til og med U19

De 3 skal indgå i et Børn & Unge udvalg (B&U Udvalg) sammen med en repræsentant fra Bestyrelsen & en Børnemiljøtræner (BørneUdviklingsTræner). Da vi er DBU Børneklub, skal der være en kobling mellem B&U Udvalg samt bestyrelse omkring økonomi, bla. Udvalget skal ligeledes opdatere og vedligeholde vores principprogram, ”I Klubben er vi alle blå”.

Under B&U Udvalget, skal der sammensættes styregrupper, med fokus på Fodboldskole, Sommerstævne & Indoor Cup samt Tematræninger. Der skal findes medlemmer til disse 3 styregrupper, gerne med forældre i blandt. Materiale bliver overdraget fra afgående ungdomsformand.

Administrere facebookside ”ØB Ungdom” og lægger relevant indhold op i samarbejde med årgangstrænerne.

 

Mikroleder rollen (ca. 20-30 timer / måned i udendørssæson)

Som Mikroleder har man ansvaret for 4 årgange overordnet set. Man er talsperson for alle børn i dette segment, både internt i klubben men også eksternt, hvis der skulle være medieomtale omkring klubben.

Mikroleder rekrutterer årgangstrænere løbende. Trænerudvælgelse med størst fokus på pædagogisk tilgang til træning, og mindre fodboldfærdigheder. Udvælgelse ud fra vores ”I Klubben er vi alle blå”.

Mikroleder hjælper årgangstrænerne med at rekruttere forældre/ældre søskende til at hjælpe med træning samt kamp/stævneafvikling. Her stiller klubben kurser til rådighed, både som træner & kampleder når disse er tilgængelige. Mikroleder er synlig 1 gang ugentligt til udendørstræning, indendørs træning efter behov, da årgangene træner på forskellige tidspunkter og på forskellige lokationer.

Mikroleder afholder i samarbejde med Børnemiljøtræner, 1 årligt forældremøde på hver årgang.

 

Børneleder rollen (ca. 20-30 timer / måned i udendørssæson)

Som Børneleder har man ansvaret for 4 årgange overordnet set. Man er talsperson for alle børn i dette segment, både internt i klubben men også eksternt, hvis der skulle være medieomtale omkring klubben.

Børneleder rekrutterer årgangstrænere løbende hvis dette er nødvendigt. Trænerudvælgelse med fokus på pædagogisk tilgang til træning, og basale fodboldfærdigheder. Udvælgelse ud fra vores ”I Klubben er vi alle blå”.

Børneleder hjælper årgangstrænerne med at rekruttere forældre/ældre søskende til at hjælpe med træning samt kamp/stævneafvikling. Her stiller klubben kurser til rådighed, både som træner & kampleder når disse er tilgængelige. Børneleder er synlig 1 gang ugentligt til udendørstræning, indendørs træning efter behov, da årgangene træner på forskellige tidspunkter og på forskellige lokationer. Hjælper trænerne med at hjælpe spillerne til at udvikle deres potentiale samt lysten til fodbold.

Børneleder afholder i samarbejde med Børnemiljøtræner, 1 årligt forældremøde på hver årgang.

 

Ungdomsleder (ca. 20-30 timer / måned i udendørssæson)

Som Ungdomsleder har man ansvaret for 5 årgange overordnet set. Man er talsperson for alle børn i dette segment, både internt i klubben men også eksternt, hvis der skulle være medieomtale omkring klubben.

Ungdomsleder rekrutterer årgangstrænere løbende hvis dette er nødvendigt. Trænerudvælgelse med fokus på pædagogisk tilgang til træning, og basale fodboldfærdigheder. Udvælgelse ud fra vores ”I Klubben er vi alle blå”.

Ungdomsleder hjælper årgangstrænerne med at rekruttere forældre til at hjælpe med træning samt evt. kampafvikling. Her stiller klubben kurser til rådighed, både som træner når disse er tilgængelige. Ungdomsleder er synlig 1 gang ugentligt til udendørstræning, indendørs træning efter behov, da årgangene træner på forskellige tidspunkter og på forskellige lokationer.

Ungdomsleder afholder i samarbejde med årgangstrænere, 1 årligt forældremøde på hver årgang.

 

Der vil blive en åben ansøgning til alle 3 lederroller i segmenterne, hvor alle der kan identificere sig med vores ”I Klubben er vi alle blå” kan søge om lederposterne. Man skal kun søge, hvis man mener man har tiden til det. Man skal ikke at være træner ved siden af, dette er ikke et krav. Send din ansøgning til oebboerneudvikling@gmail.com 

 

Børnemiljøtræner/Børneudviklingstræner

Der findes mindst en ny i klubben, som kan få uddannelsen, for at frigøre Martin Hjort fra dette område, samt afløse Mikael Martiena, der er den person der har uddannelsen. Mikael stopper på ubestemt tid, da der pt. Ikke er sammenhæng mellem, job, familie samt fritid. Mikael er villig til at have en god overgangsperiode, specielt til den træner, som skal overtage FBB holdet.

BørneUdviklingsTræner uddannelsen kan med fordel suppleres med en af de 3 lederroller.

“Vi vil kendes og måles på følgende værdier, både på og udenfor banen”

 

RESPEKT

  • Vi respekterer modstanderen og dommeren. 
  • Vi respekterer spillerne.
  • Vi taler ordentligt til hinanden.
  • Vi respekterer personers forskelligheder og har hjerterum til alle.
  • Vi respekterer klubben, trænerne og alle frivillige i klubben.
  • Vi respekterer fodboldspillet og spillets regler.
  • Vi respekterer og støtter alle ØB hold. 

 

MOD 

  • Vi tør spille fodbold og mod alle hold
  • Vi tør gå til den, uden at gå over stregen
  • Vi tør lave fejl og har mod til at tale om dem
  • Vi tør tale om de svære emner også og har altid tid til at snak
  • ØB børne- og ungdomsfodbold skal være kendt for Energi, Engagement og Kollektivet. 

 

INDSATS (‘FORPLIGTELSE’)

  • vi bidrager til klubben og klubbens værdier.
  • Vi møder op til træning og kamp velforberedte og klar til at bidrage til fællesskabet.
  • Vi gør altid vores bedste til træning og til kamp - ingen forventer mere. 
  • Vi er et hold der kæmper for hinanden og gør hinanden gode
  • Vi har ingen ‘stjerner’ på holdet - holdet er stjernen
  • Vi lærer gennem leg og spil - vi skal have det sjovt.
  • Vi arbejder med fokusområder til hver kamp.
  • Vi har fokus på den gode præstation, fremfor resultatet. 

 

FÆLLESSKAB - ‘I KLUBBEN ER VI ALLE BLÅ’

  • Fællesskabet er det, der binder os sammen
  • Vi er en støttende forening, hvor ambitionen er at alle involverede trives, både på og udenfor banen. 
  • Vi har plads til alle, der vil ØB og ØB’s værdier. 
  • Vi er kammerater, både på og udenfor banen og vi skal have det sjovt. 
  • Vi er bevidste om at vi alle repræsenterer ØB, altid og alle steder. 
  • Vi støtter op om hele klubben og supportere andre ØB hold. 
  • Vi anerkender at et aktivt forældresamarbejde er nøglen til glade børn og gode fodboldmæssige oplevelser. Derfor opfordrer ØB til medindflydelse og støtte fra forældre.

 

Luk